Bilhuset Grome - Bosch Car Service Farum

Batteriservice

featured image

Batteriguide

Nyere bilmodeller indeholder et stigende antal elektroniske komponenter og har derfor et højere elforbrug. Det understreger vigtigheden af, at bilens batteri er i god stand. Ikke mindst på kolde vintermorgener.

Hos Bosch Car Service kan du få hjælp til batteriservice, opladning og generel test af batteriets tilstand. De fleste fabrikanter af bilbatterier yder to års garanti. Normalt kan du forvente en
levetid på omkring 4-5 år. Men regelmæssig batteriservice kan betyde, at de holder længere.

Hvad skal du se efter, når du køber et batteri?

Der bruges stadig flere elektriske systemer og elektrisk udstyr i moderne biler, og nye teknologier, som fx start-/stopsystemer eller genvinding af bremseenergien, kræver batterier med masser af strøm. Konventionelle strømkilder overbelastes hurtigt af de mange motorstarter.

Hvorfor er det vigtigt at kontrollere batteriet?

Kender du dit batteris tilstand? De fleste bilister tænker ikke på det, før bilen går i stå eller ikke kan starte. Den bedste løsning er jævnlige batteritjek hos Bosch Car Service Farum. Det er bedre at bruge et par minutter på værkstedet end sidde og vente på vejhjælpen.

Hvad er den mest almindelige årsag til motorstop?

Vidste du, at et defekt batteri er skyld i et ud af tre motorstop? Men det er ikke altid batteriet, der er problemet. Fejlen kan også skyldes andre dele. Dvs. Problemet kan ikke altid løses ved at skifte batteriet. Derfor er det en god idé at se på andre årsager for at undgå en tur på værkstedet og spare tid, penge og besvær.

Hvad er de mest almindelige årsager til fejl?

Bortset fra lange perioder, hvor batteriet ikke er i brug, er en af de vigtigste årsager til batterisvigt, at det bliver helt afladet. Det sker, når hele batteriets kapacitet bruges på én gang. Det kan give store skader på batteriet, afhængigt af hvor længe bilen har stået stille. Konsekvenser: Tab af strøm, genopladning ikke mulig, meget kortere levetid.

Hvorfor er problemerne særligt store om vinteren?

Det er måske en overraskelse, men batterier foretrækker kulden. Sliddet er meget større i en varm sommer end i de kolde vintermåneder. Men om vinteren, når motorolien bliver kold og træg, skal batteriet yde mere, og der opstår fejl.

10 grunde til et fladt batteri:

  1. Kortslutninger i el-systemet
    Når der opstår en kortslutning, bliver der på kort tid trukket en stor mængde strøm, der omdannes til varme.
  2. Bilen står med lyset tændt
    Lygterne bruger masser af strøm og skal slukkes, når man parkerer bilen.
  3. Bilvarmer
    Hvis bilvarmeren/blæseren ikke slukkes, hvis der mangler spænding på batteriet, bliver det helt afladet. Det sker også, hvis batteriet er for lille.
  4. Defekt generator
    Hvis generatoren ikke oplader batteriet under kørslen, er batteriet den eneste strømforsyning for kontrolenheder og alt det andet elektriske udstyr – indtil det er helt fladt.
  5. Defekt generatorregulator
    Hvis generatorregulatoren er defekt, bliver batteriet helt afladet, fordi det ikke oplades nok eller overbelastes.
  6. Fejl i kontrolenhed
    Hvis der ikke slukkes for kontrolenhederne, når der slukkes for motoren, bruger de fortsat strøm, så batteriet bliver helt afladet.
  7. Eftermontering af elektrisk udstyr
    Ekstra elektrisk udstyr, som fx sædevarme, trækker varme via cigaretlighteren og aflader hurtigt batteriet.
  8. Montering af forkert batteri
    Defekte batterier skal altid udskiftes med et af samme slags, så det ikke går ud over levetiden.
  9. Korte ture
    På korte ture bruges der mere strøm, end generatoren kan levere. Derfor er det bedst ikke at bruge unødvendigt udstyr (sædevarme, radio osv.) om vinteren.
  10. Radio, TV, dvd, køleenheder
    Radioer, navigationssystemer og andre underholdningsenheder bruger masser af strøm og aflader batteriet helt, hvis det ikke bliver genopladet nok.

Du kan også finde flere oplysninger i denne dækguide fra Bosch Car Service


Bilhuset Grome – Bosch Car Service Farum – et autoværksted i Bosch Car Service

Vi er et heldækkende autoværksted i Bosch Car Service – den største uafhængige kæde af autoværksteder i verden. Hos os kan du få hjælp til alle former for bilreparationer og service til alle mærker – benzin, diesel og elbiler. Vores veluddannede teknikere kan udføre diagnosticering og kontrol af bilens elektronik med Boschs avancerede testteknik. Vi bruger reservedele til biler i Bosch-garanteret kvalitet. Det betyder, at du får den samme kvalitet som værkstedet for dit bilmærke, og at du kører herfra med intakt nybilsgaranti. Velkommen til Bosch Car Service!